Rongbuk Explorer
Udvalgte bjergture: P.7075

Som tredie tur under Plan A er planlagt en bestigning af P.7075, eller hvad man kan kalde W-toppen på Kardapu Peak. P.7075 er det næsthøjeste punkt på Kardapus lange og slyngede grat, og der må forventes en eminent udsigt mod Everest samt East Rongbuk Glacier ca. tusind meter længere nede. Denne top forventes ikke besteget under Plan B.
PLAN A: Dag 1: High Camp - pas 6794 mellem P.7075 og P.6760ca; Dag 2: Pas 6794 - P.7075 - pas 6794; Dag 3: Pas 6794 - High Camp.

Turen forventes at være en let gletschertur frem til foden af pas 6794, hvorfra en 40-45 sneflanke fører de 280 højdemeter op til passet, her lejr på et lille sneplateau umiddelbart S for passet, 6790m. Selve bestigningen finder sted ad NNW-graten. Her er en højdeforskel på 285m der skal afvikles over en afstand af 550m, en gennemsnitlig hældning på 27. Det er overvejende en klippegrat, og ifølge kortet kan der udlæses tre tårne: et fra 6790m til 6850m, et fra 6890m til 6970m og et fra 6980m til 7075m. Beskaffenheden af disse tårne kendes ikke, dette skal studeres nærmere under den første bestigning af P.6703.
Afstand i luftlinie fra High Camp til toppen: 2,8 km, opstigning 725 højdemeter, forventet rutelængde: 6,8 km.